Min mormor blev født midt i november. Det er længe siden, hun døde, jeg husker ikke datoen længere. Men sidste år, på præcis dette tidspunkt, begyndte jeg at skrive digte om farven gul. Hver eneste dag i hele november, og senere i januar igen. Det var en åbenbaring: at gå igennem de måneder og fokusere på en enkelt farve. Nuancerne i den. Nu bliver november aldrig igen grå for mig; nu er den gul.
Her er et digt, jeg skrev om mormor. Og tegningen er en, jeg lavede efter et foto af hende som ung. Det ligner hende ikke rigtigt, men det er hende.
Senere
min mørkegule irritation
det klistrede efterårssnot
og sorgen
selvom det er et
kvart århundrede siden
er døden gul?
at jeg så på billederne
af
børneværelsets vægge
en stærkere nuance end husket
hendes fleecevest en jul hos os
(den ene jul, de kom)
vesten og den gyldne julekjole
hen over bordet holder hun
hans hånd
og roserne
der må have været gule roser
leopardungernes pels på
pudebetrækket
og den blege honning
i den hvide mælk
var der mere?
en gul dug
til et rundt tebord?
PS: syv af de gule digte blev udgivet i Slagtryk i år, du kan finde dem der. Engang i april, måske?
No comments:
Post a Comment