Allehelgen

Først er det morgen, jeg går til skoven, skovbrynet. Står lidt, vender om. Mejsefugle og gæs, og i den lave bevoksning lige ved siden af mig et dyr, der pusler og spiser. Jeg tænker dådyr? De er ikke menneskesky her og er ofte i nærheden. Skoven, skovbrynet, markerne ind mod byen.

Senere er jeg hjemme, dagen grålig. Vi pusler om hinanden alle fire. Tager noget op, lægger det fra os. Læser, ser noget af et program fra i går, som vi ikke blev færdige med. Før vi ved af det, er det ved at blive mørkt igen. Jeg fryser om anklerne.

I morgen er det Allehelgen. Jeg lytter til Tom Waits og Nick Caves "Waiting for you." Vi skal synge med koret i kirken, synge en af mine salmetekster. Jeg håber, den virker. At ordene lever. 

Søndagsanbefaling

Det var søndag i går, og derfor kan du (kan, ikke skal) læse Kamille Nygård i Information: "Vi har brug for en kirke, der ikke finder sig i verden, som den er." (Men hvorfor er titlen så bombastisk på nettet? I printavisen hed den noget mere poetisk, jeg er for træt til at gå ind i stuen og tjekke.)

Når du har læst færdig, kan du jo altid (gen)høre Spiritualized: Lord can you hear me. Højt. For det er indiesalmen over dem alle.

Amen. 

Tirsdag, anbefalinger.

I dagens Guardian er min engelske yndlingsdigter Simon Armitages gendigtning (eller oversættelse? Hvad skal vi kalde den?) af Gilgamesh anmeldt. Læs med her, hvis du også elsker Gilgamesh eller også elsker Armitage eller bare er nysgerrig.

Og det fik mig til at tænke på Anna Della Subins tekst om Sophus Helles Enheduana i London Review of Books fra 2024, som jeg først fik kigget ordentligt på i sommers, og som kan læses i al sin vælde her. Det kunne du jo også gøre, hvis tirsdagen er lang eller du er syg ligesom os?

Det var bare det. Det er stille her, når teenageren ikke hoster. Rågerne flyver tæt på huset i dag, sådan plejer det ikke at være. Måske er det gråt, måske trængte de til forandring.

Jeg lytter til Oscar Danielsons sang om Star Wars, igen og igen, og tænker på min yngste. Jeg skriver dagbog, ligger ned, drikker ingefær, spiser ingefær, kommer i tanke om noget, jeg glemmer igen. Tiden går. 

Søndagsanbefaling

Det var søndag i går, og derfor skal du gå hen på reolen og finde Hein Heinsens "GUD Trinitetsmaskinen" fra 2010, og hvis du af en eller anden grund ikke har den, kan du smutte på biblioteket. Det er jo mandag. Selv tak!

Hvad vil der ske? Tiden.

Jeg går til kor med en masse ældre. Vi passer godt sammen, vi mødes hver tirsdag. Hende, jeg sidder ved siden af, har et pulsur, der er mere smart end mit eget.

En dag taler nogen om et tidligere medlem. "Han er helt væk," siger de. Der bliver mærkeligt stille. 

Senere synger vi en salme af Lisbeth Smedegaard. "Så skrøbelige vidner/ på det, vi har holdt af/ en hånd, en røst/ der lød engang/ i vores dagligdag."

Så læner min sidekammerat sig over mod mig. "Vi ved jo ikke, hvor det ender," siger hun og ryster lidt på hovedet. "Ja, man ved det jo ikke. Hvad skal der ske?"

"Bare rolig!" siger jeg, lidt for frisk. "Hvis du ender derovre, kommer vi og synger for dig!" Jeg peger over mod plejehjemmet. 

Hun ser forskrækket på mig. 

Zadie Smith, igen

Og hun har lige været i DK, Zadie Smith, og jeg havde billet til et arrangement med hende på SDU, og så brød vores planlægning sammen, og jeg måtte blive hjemme, og det er længe siden, jeg har tudet af skuffelse, men det gjorde jeg nu, for hun er et levende fyrtårn i mit lille liv.

Og danske medier interviewede lidt, og måske kom der noget fantastisk ud af det, men ikke noget, jeg har læst. Så her er i stedet en anbefaling: et interview med hende i BBC Radio 4s ret fantastiske litteraturprogram The Verb, bragt i 2024. Lyt med her. Selv tak! 

Anbefalinger, første gang. Tirsdag.

Det er tirsdag. Skal vi springe ud i det? Du skal læse Maggie O'Farrells "Land" (er den oversat til dansk?), mens du lytter til Bachs Matthæuspassion. Og så skal du læse Zadie Smiths "The Fraud" (er oversat til dansk), fordi 1) hun er i DK lige nu, fordi 2) den er genial, og fordi 3) den er genial, hvis du har læseudfordringer. Små, syrlige bolcher af kapitler på 1-2-3 sider. Det er godt. Og så skal du læse din mormors erindringer, og din farfars, og din fars, og din mors, fordi det skal man nogle gange. Fordi du kommer et sted fra. Og så lukker du bøgerne, lægger hæfterne fra dig og lytter til musikken. 

Den lever. Det gør du også.