Jeg glemte at sige, at efter jeg sidste år skrev om farven gul i november, har alt ændret sig. November er ikke længere mørk for mig, og jeg tror aldrig, den kan blive det igen. Den er lys: gylden, glødende. Jeg gik mod skoven i morges og tænkte det. At det nu er min gyldne måned. Og hvad ændrede sig? Er det, fordi jeg husker sidste års farver, eller ændrede jeg virkelig noget i min hjerne? Det er mærkværdigt. Det var bare et lille forsøg sidste år, det var tidsfordriv. Nu har det rykket på månedernes fylde. Deres fylde i mig. Tak, november.
No comments:
Post a Comment